Om DHF
Vedtægter og formål
1. Navn.
Foreningens navn er "Dansk Hørelæreforening"
2. Hjemsted.
Foreningens hjemsted er Odense.
3. Formål.
Foreningens formål er at skabe grundlag for bedre integration af hørelære i musikundervisningen, således at disse for musikforståelsen vigtige færdigheder udvikles samtidig med de instrumentale færdigheder.
Foreningen vil fremme udviklingen af en progressiv hørelæreundervisning uden at anfægte
metodefriheden.
Foreningen vil fremme samarbejde mellem alle musiklærere, der, uanset ansættelsessted og musikgenre, arbejder med hørelære i deres undervisning med henblik på fornyelse.
Desuden vil foreningen arbejde for at opnå erkendelse af det, der er fælles og det, der adskiller sig, inden for forskellige former for musikundervisning.
Foreningen vil på denne måde bidrage til udformning af læseplaner.
Foreningen vil arbejde for oprettelse af efteruddannelse i hørelærepædagogik, der giver kompetence til undervisning på forskellige niveauer
Foreningen vil arbejde for et tæt samarbejde med Dansk Musikpædagogisk Forening.
4. Medlemmer
Optagelse af andre medlemmer sker efter nærmere retningslinier vedtaget i bestyrelsen.
Indmeldelse skal ske ved skriftlig henvendelse til foreningens bestyrelse.
Udmeldelse kan kun ske ved skriftlig begæring til foreningens bestyrelse.
Et medlem, som ikke respekterer nærværende vedtægter eller beslutninger, som er vedtaget af generalforsamlingen, kan af bestyrelsen ekskluderes af foreningen.
En eksklusion skal godkendes af den nærmest følgende generalforsamling.
5. Generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i september måned og indvarsles ved almindeligt brev til samtlige medlemmer senest 30 dage før, bilagt regnskab og budget.
5.1 Dagsorden.
Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal indeholde følgende punkter:
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år
- Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse
- Eventuelle forslag. Afleveres skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før mødet.
- Fastsættelse af kontingent
- Valg af formand
- Valg af bestyrelse (og bestyrelsessuppleant)
- Valg af revisor
- Eventuelt.
5.2 Beslutninger og referat.
Alle beslutninger på en generalforsamling træffes ved simpelt stemmeflertal.
Den til enhver tid lovligt indvarslede generalforsamling er beslutningsdygtig.
Kun medlemmer med gyldig kvittering for betalt medlemskab kan afgive stemme på generalforsamlingen.
Der tages referat af generalforsamlingens beslutninger.
5.3 Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med 14 dages varsel og skal afholdes, hvis et flertal i bestyrelsen eller mindst 10 medlemmer forlanger det med angivelse af dagsorden.
6. Bestyrelsen.
Foreningen ledes af en bestyrelse på 4 medlemmer, der vælges for 2 år ad gangen. Ved den stiftende generalforsamling vælges 2 bestyrelsesmedlemmer for 1 år og 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år.
Bestyrelsen konstituerer sig selv. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, der er nødvendige for foreningens drift.
Foreningen forpligtes ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden eller kassereren.
Der kan meddeles enkeltpersoner prokura.
7. Økonomi.
Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.
Regnskabsår er kalenderår.
8. Vedtægtsændringer
Ændring af nærværende vedtægter skal godkendes af de tilstedeværende medlemmer på den ordinære eller ekstraordinære generalforsamling med simpelt flertal.
Der skal i indkaldelsen redegøres for ændringsforslag.
9. Foreningens opløsning.
Foreningens opløsning kan kun finde sted, når denne vedtages efter de regler, der er foreskrevet for vedtægtsændringer.
10. Ikrafttræden.
Nærværende vedtægter træder i kraft ved vedtagelsen.
Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 26. januar 2002.
Indmeldelse
Enhver, som underviser i hørelære enten som selvstændigt fag eller integreret i musikundervisning, og som tilslutter sig foreningens formål og idegrundlag, kan blive medlem af foreningen.
Det årlige kontingent er pt: 125 kr.
Dansk Hørelæreforenings kontonummer i Danske Bank A/S:
reg. nr. 9570, konto nr. 4957919761
For indmeldelse - kontakt:
Inge Bjarke
Svenstrupvej 26
5260 Odense S
Telf. 66 15 35 12 - mobil 51 78 98 51
Afholdte kurser
Konference i samarbejde med Dansk Kodály Selskab - AFLYST ! Fokus på efteruddannelse af grundskolens musiklærere 5.11.11
Hørelære på de små klassetrin v/Hanna Rose Jørgensen i Odense 24.09.11
Kreativ hørelære v/Amanda Brandenhoff og Peter Kunz, lærere ved SMKS/Skuespillerskolen i Odense 19.03.11
Gradsprøver i hørelære v/Birthe Skou og Maj-Britt Kramer - AFLYST ! Musical Ear v/Björn Roslund og Carl-Axel Andersson 22.01.11
MUFO nodeudstilling med forfatterpræsentationer af hørelærebøger Kursus: Børnehørelære v/ Hanna Rose Jørgensen. 25.09.10
Music Mind Games v/ Gitte Chren, Inge Brink og Carsten Viuf. 20 og 21.03.10
Per Nørgård's Uendelighedsrytmer Ivan Hansen, Mette Stig Nielsen og Per Nørgaard 26.09.09
Anvendt musiklære og hørelære - hvad indebærer det? Gro Kruse, Norges Musikkhøgskola 28.03.09
Undervisning i rytmisk hørelære - fra begynder til øvet Søren Nørbo 24.01.09
"Øre for musik" - en bog om hørelære Anne Katrine Bergby 27.09.08
Nyt undervisningsmateriale til hørelære Mats Ringaby og Rasmus Zwicky 27.09.08
Anvendt musiklære og hørelære - Hvad indebærer det? Gro Shetelig Kruse - Kursus udsat til forår 2009
"Det legende musikalske samvær med små børn" Ingrid Oberborbeck og Bodil Ørum 26.01.08
Konference- og debatdag om musikalsk talentudvikling 1.12.07
Hverdagens musik Peter Kunz, 17.11.07
Nye teorier om opfattelse af musik Lektor Kristoffer Jensen 29.09.07
Listen to Scandinavia Brita Bremberg og Mette Stig Nielsen 14.04.07
Kortrappen Carsten Borbye Nielsen 27.01.07
Intonation - nogle aspekter
Per-Gunnar Alldahl, Stockholm, 27.01.07
Géza Szilvays fremlæggelse af sit livsværk Géza Szilvay 28.10.06
Hørelære for de små. Fra ubevidsthed til bevidsthed. Mark Schneider 23.09.06
Hørelære for 3.-6. klasse Karna Skriver 04.03.06
Kursus med Puk Scharbau og Inge Bjarke 21.01.06
Rhytmtraining - The African Connection Lars Storck, 05.11.05
De nye optagelseskrav til konservatoriets klassiske linie - konservatorieforberedende undervisning i hørelære og almen musikteori
Oluf Hildebrandt præsenterer "Musikskolernes teoribog" Prof. Erik Højsgaard: Status på de nye optagelseskrav. Debat og udveksling af erfaringer, undervisningsmaterialer o.l. 08.10.05
Musikalsk læring gennem oplevelse, forståelse og handling
Kjeld Fredens, 17.09.05
Musikteori og hørelære ud fra vore 8 intelligenser
Lennart Winnberg
Lørdag den 5. februar 2005
Computerstøttet hørelære
Thomas Solak: MGK- og konservatorieniveau
Lørdag den 30. oktober 2004
Debatdag om Hørelære
Lørdag den 25.september 2004
Fra Øre Til Hjerte
Lennart Winnberg, 27-28.03.04
Computerstøttet hørelæreundervisning
Erik Højsgaard, 24.01.04
Trin, Klap, Stemme, Tyngde og Koordination
Lars Storck, 24.01.04
Temadag for teori- og hørelæreundervisere på musikalsk grundkursus (MGK)
Initiativgruppen:
Elisabeth Dahlerup (MGK Odense), Flemming Friis (MGK Helsingør) og Troels Lund Nielsen (MGK Kolding), 10.01.04
"Auditiv analyse"
Inger Allan, 06.09.03
Improvisationshørelære
Troels Lund Nielsen, 06.09.03
Kontakten til det indre øre
Hanne Rømer, 01.03.03
De To Rum- et kursus om integreret hørelære
Henrik Sveidahl, 25.01.03
Øje - Øre - Krop
Inge Marstal, 20.09.02
Hørelæresang
Pia Boysen, 07.09.02
Hørelære for unge og voksne begyndere
Gro Shetelig Kruse, 01-02.03.02
Instrumentalhørelære
Mette Stig Nielsen, 26.01.02
Debatoplæg om rammer for hørelæreundervisning i Musikskolen Inge Bjarke, 26.01.02
Hørelære for unge og voksne begyndere
Birthe Skou, 26.10.01
Hørelærepædagogik for børn i 4 - 6 klasse
Anders Sprotte, Karna Skriver, Inge Bjarke og Amanda Brandenhoff
9. og 16.02.01, 9.og 30.03.01 og 27.04.01
Foreningens bestyrelse
Formand Inge Bjarke, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
Amanda Brandenhoff, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
Trine Bruun Sørensen, Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole og Odense Musikskole
Mikkel Balle Lauridsen, Studerende ved Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole
Suppleanter:
Mette Stig Nielsen
Lisbeth Buhl, Underviser i Fåborg-Midtfyn Musikskole
Kaja Christensen, Underviser ved Det Jyske Musikkonservatorium og Kirkemusikskolen Vestervig
Kasserer:
Peder Brandenhoff (associeret medlem)
Foreningens historie og baggrund
Dansk Hørelæreforening afholdt den 26. januar 2002 stiftende generalforsamling, efter at have eksisteret mere uformelt i 2½ år.
På adskillige musikskoler har faget hørelære vundet større og større indpas. Flere musikskoleledere og -lærere er opmærksomme på at hørelæreundervisning er med til at udvikle elevernes musikalske indsigt og færdigheder, samtidigt med at deres hovedfag og sammenspil styrkes. De fleste musikskolelærere er uddannede i et instrumentalt hovedfag og har ofte savnet pædagogisk viden om hørelære. Alle kender faget fra konservatorietiden, men i modsætning til ens egen uddannelse, hvor man dygtiggør sig selv i faget, er den pædagogiske tilgang til undervisning af børn og unge en ganske anden sag. Mange savner en progression af fagets indhold at arbejde ud fra, og nogle mangler undervisningsmateriale, der direkte sigter på elevernes behov. Derfor er der brug for et forum, hvor lærerne kan mødes og udveksle erfaringer og gode ideer, og hvor de desuden kan få kendskab til egnet materiale, og hvor de kan få inspiration og undervisning i hørelærepædagogik.
På Odense Musikskole har eleverne siden begyndelsen af 1990erne fået tilbudt hørelæreundervisning. Skolens leder Uffe Most har tidligt indset værdien af faget og derfor foreslog han, at vi oprettede en hørelæreforening på Fyn. Med inspiration fra Amtskredsen af EM-lærere i Fyns amt, som allerede havde samlet mange interesserede EM-lærere, opfordrede han Amanda S. Brandenhoff til at starte en tilsvarende forening for hørelæreundervisere.
I maj 1999 blev der sendt breve ud til lederne af samtlige musikskoler, seminarier, højskoler, aftenskoler og gymnasier i Fyns Amt og til Det Fynske Musikkonservatorium med indbydelse til et møde vedrørende oprettelse af en hørelæreforening.
Mødet blev holdt den 18. september 1999 på Odense Musikskole, hvor DHF siden da har afholdt de fleste kurser og møder.
Ved mødet blev nedsat en arbejdsgruppe af de personer, der havde lyst og tid til at være med i arbejdet, og foreningen fik navnet Fyns Amts Hørelæreforening.
Da medlemsskaren efterhånden har bredt sig til hele landet ændredes navnet i januar 2002 til Dansk Hørelæreforening. Alle, som underviser i hørelære eller som kunne tænke sig at begynde på det, kan komme til DHFs kurser. Arrangementerne annonceres i Modus og på foreningens hjemmeside.
Arkiv over afholdte kurser
26.09.09
PER NØRGÅRD'S UENDELIGHEDSRYTMER
v. Ivan Hansen, Mette Stig Nielsen og Per Nørgård
Kl. 12.30: Per Nørgård-specialisten Ivan Hansen holder foredrag og workshop
Kl. 15.00: Mette Stig Nielsen introducerer Per Nørgård
Per Nørgård fortæller om sit musikalske univers
Ensemble bestående af studerende fra Det Fynske Musikkonservatorium opfører Per Nørgård´s "Sol & Måne-musik" under ledelse af Ivan Hansen
Kl. 16.30: Reception i anledning af Dansk Hørelæreforenings 10 års jubilæum
Sted: Koncertsalen på Det Fynske Musikkonservatorium, Islandsgade 2, 5000 Odense C. Deltagerpris: 500 kr., studerende 150 kr.
Tilmelding og betaling senest 10.9. til: dhf@danskhoerelaereforening.dk eller til formanden
Inge Bjarke, tlf. 51 78 98 51
Netbank: Reg. nr. 9570, konto nr. 4957919761. Anfør efternavn.
Ved faktura til en offentlig arbejdsplads skal EAN nummer (13 cifre) oplyses.
Giroindbetaling: Vi sender et girokort. Dansk Hørelæreforenings CVR nr. 29085145
Dansk Hørelæreforening afholder generalforsamling samme dag og sted
kl. 11.00-12.00. Alle er velkomne.
28.03.09
Anvendt musiklære og hørelære - hvad indebærer det?
v. Gro Kruse, Norges Musikkhøgskola
Lørdag den 28. marts 2009 kl. 10-15 på
Odense Musikskole, Danmarksgade 10, 5000 Odense C.
Gro Shetelig Kruse er 1. amanuensis i hørelære ved Norges Musikkhøgskole i Oslo.
I marts 2002 holdt hun kursus for Dansk Hørelæreforening i hørelæremetodik.
Denne gang vil hun præsentere sin nye bog Hører du? – 1, Grundbog i anvendt musiklære/hørelære, som hun fik udgivet på Gyldendals Forlag, Oslo i 2007.
Kurset vil være en kombination af praktiske opgaver fra bogen og en præsentation af de grundlæggende metoder.
| |
Gro Kruses metodik bygger på den overbevisning, at musik først og fremmest skal ind gennem øret og kroppen. Rytmeøvelser tager udgangspunkt i begrebet understrøm (underdelinger), og musikeksemplerne er hentet fra både klassisk musik, folkemusik og rytmisk musik.
Kurset henvender sig til alle, som underviser i musik, men især til pædagoger, der har ansvar for at undervise unge og voksne i hørelære og musiklære.
Kursuspris incl. frokost og kaffe kr. 700,00
Studerende og pensionister kr. 150,00
Kurset er åbent for alle – også ikke-medlemmer.
Yderligere oplysninger på hjemmesiden og hos Inge Bjarke – tlf. 51 78 98 51
eller e-mail: dhf@danskhoerelaereforening.dk
Tilmelding og indbetaling af gebyr senest den 10. marts 2008.
Ved faktura til en offentlig arbejdsplads ønsker vi oplyst EAN nummer (13 cifre).
Hvis I anvender netbank brug reg. nr. 9570, konto nr. 4957919761. Anfør dit efternavn.
Giroindbetaling: Vi sender et girokort. Dansk Hørelæreforenings CVR nr. 29085145. |
Gro Shetelig Kruse |
24.01.09
Undervisning i rytmisk hørelære - fra begynder til øvet
v. Søren Nørbo
lørdag den 24. januar 2009 kl. 10 - 15
Søren Nørbo er pianist og komponist samt studielektor på Rytmisk Musikkonservatorium og adjunkt på Det Jyske Musikkonservatorium i hørelære, sammenspil og klaver.
Hans undervisningserfaring dækker bredt: Fra 5-6 årige i klaver og sammenspil over DPU brugsklaverstuderende (folkeskolelærere) og MGK hørelære, klaver og sammenspil, og til konservatoriestuderende på 1. og 2. år i obligatorisk hørelære samt anvendt gehør på hovedinstrument på 3.-4. år.
Søren Nørbo vil på kurset præsentere indfaldsvinkler til hvordan improvisation, komposition og sammenspil kan integreres i hørelæreundervisningen, og hvordan en passende fokusering på arbejdet med kreative processer i hørelæreundervisningen kan være motiverende for arbejdet med det traditionelle hørelærefaglige indhold.
Derudover præsenterer Søren Nørbo et forskningsprojekt på RMC, hvor han udvikler et auditivt hørelæremateriale, der, uden genretilhørsforhold, behandler trinhøring fra jonisk til kromatisk.
Kurset henvender sig til undervisere, der er interesserede i en både kreativ og systematisk tilgang til hørelæreundervisning, og kurset er principielt rettet mod undervisning på alle niveauer. Andre faggrupper med interesse i emnerne er meget velkomne.
[Lyt til Søren Nørbo som pianist og komponist på Myspace hér]
Kurset finder sted på
Odense Musikskole, Danmarksgade 10, 5000 Odense C
Kursuspris incl. frokost og kaffe: Kr. 700 kr.
Studerende og pensionister: Kr. 350 kr.
Yderligere oplysninger ved Inge Bjarke, tlf. nr. 51 78 98 51 eller
e-mail: dhf@danskhoerelaereforening.dk
Tilmelding og indbetaling af gebyr senest den 10. januar 2009
Oplys ved tilmeldingen hvorledes gebyret afregnes.
Ved faktura til en offentlig arbejdsplads bedes oplyst EAN nummer (13 cifre).
Netbank: Reg. nr. 9570, konto nr. 4957919761. Anfør dit efternavn.
Ved giroindbetaling fremsender vi gerne et girokort.
Dansk Hørelæreforenings CVR nr. 29085145.
|